Om Ejendomsforeningen
Holbæk
Holbæk Grundejerforening har, ved generalforsamlingen 2010, ændret navn til Ejendomsforeningen Holbæk i det bestyrelsen har ønsket et mere målrettet navn for foreningen.
Medlemskabet i Ejendomsforeningen Holbæk bidrager til et kontaktnet inden for ejendomsbranchen i Holbæk Kommune, det være sig
udlejningsejendomme, forretningsejendomme, ejerforeninger eller andelsboligforeninger. Endvidere er der mange forskellige medlemstilbud, der kan gøres brug af.
Medlemmer modtager gratis foreningens fagblad HUSET & HUSET JURA.
HUSET har oplysninger omkring lejeforhold, seneste lovgivning, udskrifter af afsagte domme og kendelser fra boligretten samt mange andre relevante emner omkring udlejning og administration.
HUSET udkommer 9 gange om året.
Værdien for dette alene udgør kr. 705 inkl. moms pr. modtager. Dette er inkluderet i vores medlemskab.
Medlemmer har desuden elektronisk adgang til fagbladet – med mulighed for at søge i artikler.
Som medlem kan man også modtage nyhedsmailen HUSET net hver 14. dag. Den orienterer om, hvad der sker i ejendomsbranchen, lovgivningen, politiske initiativer og ikke mindst aktuelle konferencer.
Medlemmer kan gratis, igennem den juridiske afdeling hos Ejendomsforeningen Danmark, få råd og vejledning fredage fra kl. 12.30-15.30.
Ejendomsforeningen Holbæk, har i dag 70 medlemmer.
Den årlige pris for et medlemskab er kr. 950,-
|